top of page

Fat Stacks

Som en del af mit arbejde på Akademiet For Utæmmet Kreativitet, står jeg for at lave aktiviteter for skolens elever og foreningen Ørkenfortets medlemmer, udenfor den normale skoletid. Derfor satte jeg 3 workshops op i efterårsferien, sammen med et par af mine kollegaer. Formålet var at skabe aktiviteter for dem som savner skolen i ferierne, danne relationer på tværs af skolens elever og Ørkenfortetsmedlemmer, og give deltagerne mulighed for at prøve at arbejde kreativt med noget af det de ikke beskæftiger sig med til hverdag. Desuden var dette var en mulighed for at teste et workshopkoncept, som jeg har arbejdet på sammen med en af mine medstuderende fra Kaospiloterne.

Workshoppen Fat Stacks er en 24 timers iværksætterkonkurrence, hvor flere hold dyster mod hinanden i at teste mikrovirksomheder og tjene penge. Det kræver opfindsomhed, gåpåmod og energi, at udvikle og teste en virksomhed i praksis på 24 timer.

Reglerne var enkle. Eleverne havde 24 timer til at udvikle et forretningskoncept og tjene så mange penge på virksomheden som muligt. De fik udleveret 500 kr. pr. gruppe, hvilket var det eneste de måtte investerer. De måtte ikke have forberedt noget inden de mødte op, og deres virksomheder måtte ikke være ulovlige. Vindergruppen vinder alle de andre gruppers overskud.

Vi startede ud med rammerne for workshoppen, efterfulgt af en hæsblæsende ideudvikling, gruppedannelsesproces og konceptudvikling. Derefter slap vi grupperne fri, og ventede i spænding på hvad der ville ske. For at gøre konkurrencen ekstra spændende, valgte vi selv at stille op med et forretningskoncept.

De næste 24 timer var et virvar af produktioner, aktivering af netværk, salgsstrategier og kaffe. Vi endte med at have 4 meget forskellige virksomheder, der spændte lige fra perleplader med SKAM citater til gadekøkkenet og gambling.

Det var fantastisk at se, hvad man rent faktisk kan udrette på 24 timer, og der var ingen tvivl om at alle have lært rigtigt rigtigt meget om iværksætteri igennem processen. Vindergruppen havde tjent over 1500 kr., hvilket gav dem en præmie på næsten 3000 kr. efter de havde modtaget de andre gruppers overskud. Det var helt vildt sjovt, og jeg vil meget gerne lave den slags processer en anden gang, men der skal nok liiiiiige gå lidt tid før jeg siger ja til 24 timer i streg igen.


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page