At Ruste Sig
- Sif Riiazzen
- 6. mar. 2017
- 1 min læsning
Det sidste år har jeg været ansat som vejleder og projektmedarbejder på Akademiet For Utæmmet Kreativitet, som en del af projektet At Ruste Sig.
"Unge, der ikke passer i kasser, skal opmuntres!
AFUK har udviklet en pædagogisk praksis og et fordomsfrit og anerkendende miljø, hvor unge føler sig mødt, taget alvorligt og udfordret af kompetente og inspirerende undervisere. Her er der ikke kun fokus på dansk og matematik, men derimod øves og skærpes evnen og lysten til at være modig, idérig og til at kunne begå sig.
Projektet At Ruste Sig skal italesætte og skærpe denne læringspraksis og det kommende år byde på nye undersøgelser og aktiviteter for at udvikle og beskrive 3 nye fag: Kvajepligt, Pli & Ynde og Krop & Humør.
Projektet vil derudover også kunne støtte nogle af de unge med hjælp fra en akutpulje, når der i vanskelige livssituationer skal handles NU!"
Fra AFUKs hjemmeside: http://www.afuk.dk/at-ruste-sig/
I løbet af min ansættelse har jeg været fast vejleder for skolens elever på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), koordineret praktikforløb, udviklet fritidsaktiviteter i samarbejde med skolens elever, faciliteret workshops og undervisning for elever og ansatte, metodeudviklet indenfor fagene Kvajepligt, Pli & Ynde og Krop & Humør.
Det har været helt fantastisk at arbejde på AFUK, og jeg har virkelig været glad for min tid i en af københavns mest kreative og sprudlende baggårde. Jeg glæder mig utroligt meget til at læse den håndbog til praktikkere, der skal skrives på baggrund af projektet.
Tusinde tak for denne gang - nu venter der nye udfordringer i Gladsaxe kommune, hvor jeg skal starte en fritidsuddannelse for unge.



Comments